Vedligeholdelse – Back in May Jewelry

Hos Back in May fremstiller vi smykker i sølv med enten en rhodium- eller guldbelægning. Vores sølvsmykker belægges med rhodium for at sikre en øget beskyttelse mod ridser og oxidering, ligesom det også gør smykket mere skinnende. Selvom vi har gjort os umage for at skabe smykker i en kvalitet over den gængse standard, er det stadig en god idé at kende et par fif til, hvordan du selv kan vedligeholde dine smykker på bedste vis.

Mange arbejdstimer er lagt i udførelsen af vores design- og produktionsarbejde og derfor ønsker vi at hjælpe dig med at holde dit smykke pænt i så lang tid som muligt. Dette mener vi hos Back in May, er en af vores forpligtigelser i forhold til oplysningen af dig som kunde, hvis ikke du er vant til at bære ægte smykker.

Gode Råd

Hos Back in May anbefaler vi, at du tager dit smykke af, før du vasker hænder eller går i bad. Ædle metaller skal så vidt muligt undgå at komme i kontakt med cremer, olie, lotion, parfumer og andre kemikalier, som kan nedbryde belægningen eller ødelægge overfladen på dit smykke. Vi anbefaler derfor, at du lader parfumen, cremen eller andre kosmetiske produkter sidde et par minutter, før du tager smykket på.

Vi anbefaler yderligere, at du opbevarer dit Back in May smykke i din smykkeæske og meget gerne i en lufttæt pose, når det ikke er i brug. Opbevar dit smykke separat, da ædle metaller anses som bløde og kan risikere at ridse hinanden.

Oxidering af Smykker

Sølvsmykker vil med tiden blive oxideret, hvilket vil komme til udtryk som mørkfarvede nuancer i smykket. Det samme kan ske for guldbelagte sølvsmykker. Dette er en naturlig proces og ikke en reklamation. Et oxideret smykke kan afhjælpes ved brug af sølvrens, som kan købes hos den nærmeste guldsmed. Alternativt kan du anvende lunkent vand, opvaskemiddel og en blød klud til at tørre efter med. Du kan også bede guldsmeden om at rense smykket, hvilket ofte er en relativ billig ydelse.

Vi håber, at denne vedligeholdelsesguide vil være med til at holde dit Back in May smykke skinnende og pænt de næste mange år!

Team Back in May.